Fugleinfluenza giver nye, strammere regler for hønsehold

Polytunnel drivhuse til hønseavlere

Det er nu blevet et lovkrav, at man som hønseavler i Danmark skal holde sine høns bag hegn og under fast tag eller fast overdækning, så de ikke kan komme i kontakt med vilde fugle. Helt ordret står der bl.a.: Fjerkræ eller andre fugle i fangenskab skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag eller fast overdækning, der sikrer, at større vilde fugle ikke kommer i kontakt med det foder og vand, der er beregnet til dit fjerkræ eller dine andre fugle.” Fødevarestyrelsen har strammet reglerne, da man i sidste uge konstaterede, at fugleinfluenzaen H5N8 spreder sig fra vildfugle til høns i både hobbybesætninger og hos erhvervsavlere. Flere lande i Europa er allerede ramt af fugleinfluenzaen, og i Danmark har man fundet sygdommen i bl.a. vilde ænder, måger og svaner m.m. Det er derfor, at Fødevarestyrelsen har lavet nye regler om, at høns nu skal være bag hegn og under fast tag eller fast overdækning.

Spredning af fugleinfluenza kan gå ud over eksporten

Spreder fugleinfluenzaen sig, kan det betyde store tab for fjerkræbranchen, da mange lande i sagens natur vil stoppe med at importere fjerkræ fra områder med fugleinfluenza af frygt for smitte. I det lidt mindre perspektiv kan et udbrud af fugleinfluenza betyde, at mange mindre avlere eller hobbyavlere må slå deres besætning ihjel og kan på sigt risikere at måtte stoppe helt med at holde høns. Det kræver, at man tænker lidt ud af boksen, hvis man gerne vil gøre forbuddet så behageligt som muligt for hønsene – naturligvis især de høns, som har vænnet sig til et liv i det fri. Vær opmærksom på, at denne lov også omfatter de hobbyavlere, som ’bare’ har nogle få høns i haven. Her skal der også dækkes af på en eller anden måde.

Mulighed for midlertidige løsninger

De dystre perspektiver til trods, så er det vigtigt, at dyrene har det så godt som muligt i den periode, hvor loven gælder. Med de rigtige produkter kan man tilgodese både Fødevarestyrelsens regler og dyrenes velbefindende. Hos Dancover har vi en række produkter, som man hurtigt kan sætte op, og som kan udgøre den krævede faste overdækning. Med et polytunnel drivhus får man hurtigt og nemt mulighed for at lukke hønsene udenfor, så de både kan få lys og luft samt have mulighed for at skrabe i jorden. Med det lette og lukkede drivhus opfylder man Fødevarestyrelsens krav om afskærmning. Ud over de prisbillige drivhuse kunne man forestille sig, at vores forskellige slags presenninger, måske især de halvgennemsigtige, der slipper lyset ind, kunne være en nem og overkommelig løsning. Se de forskellige muligheder på Dancovershop.com.

Share