Campingtelte til mange formål – hvad er dit behov?

Fleksibelt campingtelt

Campingtelte kan variere meget i både størrelse, pris og funktionalitet. Hos Dancover forsøger vi at være leveringsdygtig i campingtelte til de fleste formål – både til campingentusiaster og til børnefamilien, der måske i virkeligheden mest skal bruge et telt til haven eller en weekendtur med skolen eller børnehaven uden at de har lyst til at investere for mange penge. Derfor har Dancover et bredt udvalg af campingtelte i forskellige prisklasser og med forskellige grader af funktionalitet. Hos Dancover finder du mange af disse kvalitetstelte til en meget fordelagtig pris, så du får mest muligt for dine penge – også når du går efter mærkevarer med ekstra holdbarhed og fleksibilitet. Skal man bruge et mere simpelt telt til haven eller en enkelt udflugt er der også mange muligheder for at gøre et godt køb og spare penge.Vælg mellem Dancovers egne brands eller kendte kvalitetsmærker som Outwell og Coleman m.fl.

Campingtelte og vandsøjletryk
Campingtelte kan fås i mange forskellige størrelser og med forskellige features, og så adskiller de sig også med hensyn til, hvor vandtætte de er. Man kan finde frem til, hvor vandtæt ens campingtelt er ved at se på det udtryk, der kaldes vandsøjletryk. Vandsøjletryk er mængden af vand i millimeter, som 1 kvadratcentimeter af teltdugen kan modstå, før den gennembrydes af vandet. Jo højere et vandsøjletryk, desto større en mængde vand kan teltdugen modstå. Er vandsøjletrykket over 1.500 mm, anses et materiale som udgangspunkt som værende vandtæt, men der er stor forskel på, om man har direkte kontakt til materialet eller ej. For at være helt sikker på, at ens nye campingtelt er vandtæt, skal det bestå af en inderkabine og et oversejl, som ikke må have kontakt. Er oversejlets vandsøjletryk på 3.000 mm, kan det modstå det meste regn. For bunden i et campingtelt må vandsøjletrykket meget gerne være op imod de 10.000 mm, fordi der er et helt andet pres direkte på bunden i modsætning til oversejlet.

Regnvand og kondens er ikke det samme
Er der vand i campingteltet, er der meget ofte tale om kondens. Kondens er som dug på en rude og er svært helt at undgå. Kondens bliver mere udtalt, når der bliver lavet mad i campingteltet, når flere ånder inde i teltet i længere tid, bl.a. om natten, hvis man tørre tøj i teltet, hvis man har slået teltet op på fugtig jord eller hvis man kommer ind fra en travetur eller andet, hvor man har fået pulsen op og ånder tungere end normalt. Kondens kan begrænses ved regelmæssig udluftning og ventilation. Husk at du altid kan kontakte Kundeservice hos Dancover, hvis du har spørgsmål om campingtelte eller andet.

Share