De smukke og solide ACD drivhuse gør en taghave næsten magisk

Smukke drivhuse fra ACD kan gøre din tagterrassen næsten magisk

Det er en stor luksus at have adgang til en taghave – måske med et eller flere af de smukke ACD drivhuse. Desværre er det kun de færreste af os, som kommer til at have det privilegie selv at eje en tagterrasse. De fleste bygninger har nemlig et helt klassisk tag, hvor man ikke kan opholde sig, fordi taget er skråt og kun beregnet til at beskytte bygningen nedenunder mod regn og sne. Men efterhånden har mange huse en eller anden form for tagterrasse eller udeområde, så beboerne kan komme udenfor i det fri og nyde sol og frisk luft. Det kan være et fælles areal eller for hver enkelt lejlighed. Drømmer du om en taghave, så skal terrassen naturligvis have en vis størrelse, før du kan udsmykke og skabe plads til planter, møbler og måske et smukt drivhus eller en havepavillon.  

En taghave med et ACD drivhus, havepavillon eller pergola   

Uanset, om du er en engageret urban garden-entusiast, eller du er mere til den tilbagelænede loungestil, så vil du få stor fornøjelse af at have et drivhus eller pavillon i din taghave. Som i enhver anden have, så kan en taghave være enten vild eller meget ’friseret’. Ved at gøre et drivhus til en vigtig del af din taghave – eller måske skal et eller flere drivhuse dække det meste af tagterrassen – kan du dyrke alle mulige slags blomster og grøntsager m.m. Det er dog også vigtigt, at du har plads til bare at være deroppe. Det er en fantastisk følelse at sidde mellem en masse frodige planter oven på en bygning. Husk, at man kan have en taghave, uanset hvor mange etager der er under den.  

Husk at tage vinden i betragtning i din taghave

Man skal altid huske at have respekt for vind og vejr, når man opstiller et drivhus eller andet oppe i højden. Det siger næsten sig selv, at vinden kan blive kraftig oppe på toppen af et hus – lidt afhængigt af, hvor højt huset er og hvor det ligger. Derfor er det en god ide at vælge et af vores solide ACD drivhuse, som er forstærket på en lang række vitale punkter, så det kan modstå det meste. Serien VESTA har f.eks. skråtstillede sider, som både giver mere plads inde i drivhuset, og som også giver drivhusene endnu mere stabilitet og styrke i forhold til bl.a. vindbelastning. Husk desuden altid at fastgøre drivhuset til fundamentet – det gælder både i en taghave og alle andre steder – så drivhuset bliver stående uanset vind og vejr.  

Smukke og solide ACD drivhuse til din taghave

Dancover forhandler de smukke drivhuse fra ACD – Europas førende producent af hobbydrivhuse. Drivhusene er i en solid kvalitet, som byder på en lang række detaljer, som gør, at man bare kan se og mærke kvaliteten, når man går ind i et af dem. Det gælder vel at mærke alle drivhusene fra ACD – både de små og de store! Drivhusene har bl.a. hærdet glas, som er op til 7 gange stærkere og som bliver til små, ufarlige stykker, hvis de mod forventning skulle gå i stykker. Desuden er rammen i aluminium fyldt med smarte detaljer, som gør rammen både stærk og holdbar. Du kan se mere om de stærke og smukke ACD drivhuse til din taghave m.m. her: https://www.dancovershop.com/dk/products/urban-gardening.aspx

Share