Skolehaver betyder bedre indlæring og øgede sociale kompetencer

Skolehaver skaber en langvarig kærlighed til jorden og naturen

Hele ideen med skolehaver er over 100 år gammel, og den første i Danmark lå i Kalundborg og blev oprettet i 1903. Vi ved godt, at rigtig mange børn elsker at være ude i det fri – i hvert fald op til en vis alder – og nyder at være ude i naturen. De er vant til at være i en have eller park – eller måske lidt længere væk i den vilde natur f.eks. i en skov. Skolehavens primære fokus er på at dyrke forskellige afgrøder, men det fører som regel også til en snak om naturen og miljøet mere overordnet. Børnene oplever, hvordan de kan dyrke en lang række forskellige planter og se dem vokse og blive store, flotte planter – af og til på forbløffende kort tid. Nye undersøgelser viser, hvordan lidt jord, frø og vand i en skolehave kan gøre børn interesserede i mad og naturen på den lange bane. En yderligere fordel er, at det at arbejde sammen med andre i en skolehave både kan forbedre børnenes indlæringsevne samt styrke deres sociale kompetencer.      

Glæden ved naturen kan læres    

Når børn er på udflugter til gårde, mejerier, gartnerier m.m., så møder de engagerede fagfolk, der fortæller levende om, hvad de laver hver dag. De møder måske en økologisk landmand, gartner, kok eller naturvejleder. Det kan være en fantastisk oplevelse for et barn at opleve et engageret menneske fortælle om, hvor vores mad m.m. kommer fra, hvor stor betydning naturen har for os osv. Men disse udflugter, hvor man kommer væk fra skolen eller børnehaven, finder kun sted en enkelt eller få gange om året, fordi det er dyrt at arrangere transport for en stor gruppe børn. Så hvordan sørger vi for at indføre mere generel læring omkring det at dyrke fødevarer eller naturen generelt resten af året? Og hvad betyder glæden ved naturen for børnene ud over en stigende interesse for naturen? Adskillige undersøgelser viser, at det at bruge tid i en skolehave ikke kun skærper børnenes interesse for selv at dyrke forskellige planter – det styrker også både deres indlæringsevne generelt og deres sociale kompetencer.  

Dancover har en lang række kvalitetsprodukter til brug i skolehaven   

Når man skal designe udearealer i forbindelse med en skole eller børnehave, så kan det være en god ide at forsøge at skabe en eller anden form for skolehave. Hvis jorden er en god kvalitet, så kan man plante direkte i jorden. Det er dog en god ide at sikre sig, at jordkvaliteten er i orden. En anden og måske mere elegant måde at gøre det på et at opstille forskellige højbede og måske et drivhus eller flere. Det ser ikke bare flottere ud, det giver også nogle muligheder for at dyrke forskellige planter, som ikke vil vokse så godt i det fri. Fra det tidlige forår kan børnene så og plante og bagefter følge planterne på tætteste hold, så de kan opleve, hvordan forskellige fødevarer bliver til. Udover højbede og drivhuse kan man have træer og buske, helst frugttræer eller andre nytteplanter. Når afgrøderne er klar – nogle først efter sommerferien – skal børnene smage det hele og hvis det kan lade sig gøre, lave sund og nærende mad med de hjemmedyrkede frugter og grøntsager. Børnene vil føle stolthed og glæde, når det lykkedes dem at dyrke alt muligt i deres skolehave. Som en stor bonus, så kan de dele denne succes i skolehaven med deres kammerater, og det vil igen skabe bedre sammenhold i klassen.   

Nye generationer af naturelskere og miljøaktivister

En skolehave kan hjælpe lærere og andre med at give børnene en helt grundlæggende viden om, hvor vores mad kommer fra, og hvad det kræver at dyrke det. Desuden kan en flot designet skolehave i tæt samarbejde med engagerede formidlere skabe et godt og langvarigt forhold til naturen hos børnene. Vi skal beskytte naturen og tænke os om med hensyn til vores fødevareproduktion. Når det er sagt, så kan en skolehave også skabe nogle vidunderlige udearealer ved enhver skole eller anden form for institution. Man kan bruge skolehaven år efter år til børn i alle aldre. Det afsatte areal vil også give børnene en større tilknytning til skolen og lyst til at passe bedre på det hele, fordi de kommer til at opleve et ejerskab. Og det er ikke kun børnene, som vil få gavn af en grøn og frodig skolehave – insekter, fugle og andre dyr får også gavn af sådan et område. Du kan se de fleste af vores kvalitetsprodukter til skolehaver her: https://www.dancovershop.com/dk/dancover-haveguide/drivhusguide.aspx

Share