Shelters

Shelters kan give dig de skønneste naturoplevelser

Flere og flere har opdaget, hvor fantastisk et shelter kan være – i haven, ved sommerhuset eller måske helt ude i en skov et sted. Når du bestiller et af de smukke og rå shelters i dansk lærketræ, så får du de bedste rammer til mange skønne timer i det fri. Hvis din have er stor nok, så stil dit shelter op og lav en bålplads foran – så er der lagt op til fortryllende stunder under åben himmel uden at en byge ødelægger festen. Med et råt og solidt shelter får du alle muligheder for at komme lidt væk fra dagligdagens stress og jag og nyde lidt kvalitetstid sammen med familien eller gode venner. Især børnene vil elske dette shelter, som kan bruges som en hyggelig hule i dagslys og som kan bruges til overnatning, hvis de tør. Nogle gange kan man godt forestille sig trolde og monstre, når man ligger og kigger ud i haven, efter det er blevet helt mørkt. Det smukke shelter i lærketræ bliver endnu mere indbydende, når du lægger bløde tæpper og puder ind på gulvet. En eller flere lyskæder kan også gøre en stor forskel.

Dit shelter bliver leveret som et nemt Gør-det-selv-samlesæt

Du kan vælge et solidt og holdbart shelter med eller uden tagpap. Når du har bestilt dit shelter, sender vi det hjem til dig i løbet af 10-12 arbejdsdage. Du modtager dit nye shelter som et præfabrikeret samlesæt, hvor de forskellige dele allerede er skåret til og klar til at blive sat sammen. Så du skal selv lave lidt – medmindre du får nogen til at gøre arbejdet for dig – men hvis du bruger nogle timer, så er det bestemt tiden værd! Du vil få meget ros for dette skønne og hyggelige shelter, hvor I kommer til at bruge en masse dejlige timer i fremtiden. Før du er helt klar til at hente tæpper og puder og lægge det ind i dit nye shelter, så skal du gøre klar til dit shelter ved at lægge fliser eller støbe stolpesko, så træet ikke kommer direkte i kontakt med jorden. Lærketræ er stærkt og holdbart, men fugtig jord vil nedbryde træet meget hurtigere end nødvendigt. Du kan også lægge en hel terrasse i sten eller træ og stille dit shelter der. Så beskytter du træet og får en dejlig terrasse omkring eller som minimum foran shelteret. Det er desuden en god måde at undgå mudder lige foran åbningen, som man ellers nemt slæber med indenfor. Det er dog vigtigt med et bålsted foran et shelter, så man både får varme, lys og hygge.

Flot og solidt shelter i det smukkeste danske lærketræ

Det shelter, som du kan bestille hos os, er bygget af dansk lærketræ i høj kvalitet. Lærketræ indeholder naturlig beskyttelse, så du behøver ikke bruge træbeskyttelse. Hvis du vælger ikke at bruge træbeskyttelse, så bliver træet gråt over tid. Vi anbefaler, at man bruger transparent træbeskyttelse eller olie, for så kan man få glæde af lærketræets smukke lød i meget længere tid. Omvendt kan den smukke grå farve også noget og falder naturligt ind i have og skov. Så det er op til dig, men som et minimum bør du give træet et eller to lag miljøvenligt svampemiddel for at undgå råd og svamp.

Et shelter fra Modularo® er skabt til hygge og naturoplevelser

Modularo® er et livsstilsbrand, hvor der er fokus på kvalitet, holdbarhed og komfort. Du kan vælge fra et stort udvalg af solide og holdbare produkter i træ som bl.a. shelters, redskabsskure, havepavilloner og gæste- og bjælkehytter. De smukke og solide produkter kan bruges til at gøre dit have- og udeliv endnu sjovere og hyggeligere både nu og på sigt. Dette populære brand giver dig elegant design, funktionalitet og mere plads til at leve livet i det fri.